Don Forno Original -    Italienske stenovne
 
Brød.
 
625 gram hvedemel(erstat evt.med 125 gram durum mel
5 dl vand
3-4 gram tørgær
 
Gæren opløses i vandet og melet tilsættes lidt af gangen.
Hæver min. 12 timer i køleskab tages ud 2 timer før det skal bages.
Ovnen fyres op til 250 grader, sæt en stegeso ind, så den opnår temperaturen. Hæld dejen i og sæt låg på, bag i 35 min, tag låget af og bag videre i 15 min. Kan selvfølgelig også bages direkte på stenbunden det giver 2 forskellige slags brød.
 
Tips. lav dejen samme aften som i skal lave pizza eller andet, så er der stadig en god varme i den om morgenen og nem af fyre op. I med brødet og en tur til bageren er sparet.
 
Buona apetit.
 
 
Pizza.
 
Tomat sovs.
1 dåse økologiske hakkede tomater
3 fed hvidløg
1 løg
1 tsk.oregano
Rigeligt frisk basilikum
olivenolie
salt
peber
 
Hak løg og hvidløg og svits det i olien til det er gyldent. Tilsæt oregano, salt, peber og tomater. Kog det langsomt ind.
Når det har en passende konsistens, så blend det med en stavblender og tilsæt den friske basilikum og blend igen. Smag til med salt og peber.
 
Dej til 6 pizzaer.
 
1 kg. tipo 00 hvedemel(evt. tipo 0)
5,5 til 6 dl. fingervarmt vand
5 til 6 gram tørgær (halv pakke)
25 gram salt
4 spsk. olivenolie
 
Kom en halv dl. vand i en lille skål og tilsæt salt. Hæld resten af vandet i en stor skål. Tilsæt tørgær og olie. Kom melet i lidt efter lidt og ælt det godt sammen. Slut af med at tilsætte saltvandet.
Lad det hæve en halv time ved stue temperatur, del det så til 6 lige store boller og lad det hæve 18 timer i køleskab, tag dejen ud en time før den skal bruges.
Ovnen skal være 330-350grader og pizzaen må ikke tage over 2 min. at bage.